Henter indhold...




Alder



Bisidderkorps Lemvig kommune

Frivilligcenter Lemvig


En bisidder er uddannet til at hjælpe og støtte dig i de svære møder med fx kommunen.
En bisidder er ikke en advokat, talsmand, eller partsrepræsentant. En bisidder er en person, der tilbyder at følges med dig til møder. Et par ekstra øjne og ører i situationer, hvor du ellers kan føle dig utryg eller usikker.
Som bisidder hjælper vi dig med at få ro og overblik over samtalen. Vi hjælper dig til at beslutte, hvad du gerne vil have ud af et møde og til at gennemføre det.

Vi tilbyder at gå med ved f.eks.:

Lægebesøg
Aftale på hospitalet
Møde med din sagsbehandler
Sager om fleksjob eller pension
Møde om visitation til hjemmehjælp
Bisidder for pårørende ved fx samtale på plejehjem
Ansøgning om hjælpemidler
Børne- og ungesager
Møde i Familieretshuset
Møde med banken
Møde med forsikringsselskab
Møde i skifteretten/arvesager
Møde med arbejdsgiver
Boligskifte


Vi ved, hvad der skal til for at skabe tryghed og et godt møde, og vi har grundlæggende viden om rettigheder og jura. Alle medlemmer af Bisidderkorpset har gennemført et 2-dages bisidderkursus og indgår desuden i et bisiddernetværk, hvor vi udveksler erfaringer og får ny
viden.

Bisidderordningen i Lemvig er etableret i et samarbejde med frivilligcentrene i Struer og Holstebro. Hent folder for Bisidderordningen på Frivilligcenterlemvig.dk. Folderen kan også afhentes i trykt form i De Frivilliges Hus på Frivilligcenter Lemvig, Vasen 14 7620 Lemvig og udvalgte steder rundt omkring i kommunen.

 


Tilbuddet er til dig, som...

Bisidderstøtte er et gratis tilbud til alle borgere i Lemvig kommune.


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os

Socialkompas i Lemvig Kommune administreres af Frivilligcenter Lemvig

Frivilligcenter Lemvig Lemvig Kommune
Top