Afasifællesskabet - et landsdækkende online tilbud til dig med afasi
Hjernesagen
Du mødes med andre med afasi i samtalegrupper. Det er mindre grupper, hvor I kan drøfte det der fylder hos jer. Der er i samtalegrupperne fokus på socialt samvær og hygge. Samtalerne foregår i et roligt tempo, hvor det er muligt at samtale om oplevelser fra din hverdag og emner du er optaget af. En gruppesamtale varer ca. 45 min.
Gruppesamtalerne foregår over Zoom. Dermed kan du hjemme fra dig selv have kontakt til andre med afasi. Du har mulighed for at møde andre med afasi fra hele landet.
Der er faste grupper, hvor du mødes med de samme personer med afasi hver uge. Der er også åbne grupper, hvor du møder forskellige personer. Der er grupper med et tema fx nyheder, kunst/kultur eller quiz.
I de grupper hvor der er behov, vil der være en frivillig samtalehjælper til at støtte samtalen. Samtalehjælperen får samtalen til at glide og kan give svarmuligheder. Samtalehjælperen kan dele et ”papir” du kan skrive/pege på fra din iPad.
Det er et socialt tilbud og derfor ikke et genoptræningstilbud.
Tilbuddet er til dig, som...
har afasi efter erhvervet hjerneskade. Måske kender du ikke andre med afasi, men synes, at der kunne være interessant at høre, hvordan andre lever med det. Om du er ung, gammel, svært eller let ramt eller midt imellem er underordnet.